web analytics

AOF Region Nordjylland

Nye Hatha yoga hold hos AOF Region Nordjylland i september 2024

Jeg, Pernille Knakkergaard, starter 5 nye AOF Hatha Yoga hold op hos AOF Region Nordjylland i september 2024. 

Det bliver skønt at gå efteråret i møde med nye hold, nye ansigter og nye udfordringer, og jeg glæder mig 😊 .

Hatha yoga har ingen alder og derfor benævnes de fleste hold “Hatha Yoga for alle“.
Dog er 2 hold benævnt “Hatha Yoga 40+“. 

Husk at man ikke er ældre end rygsøjlen er smidig, og dermed er alderen ikke afgørende yogamæssigt. Alle kan være med, såvel begyndere som øvede. 

Yoga Hold

Undervisningssted: Tinghuset, Tinghusgade 3, 9400 Nørresundby
 

Om Hatha Yoga

Hatha yoga er en blidt form for yoga, der styrker og smidiggør kroppen. Der vil blive lagt vægt på balanceøvelser, en masse skønne smidiggørende og styrkende yogastillinger, åndedrætsøvelser, venepumpeøvelser (bedrer det venøse tilbageløb til hjertet), bækkenbundsøvelser, fodøvelser, – ja vi kommer hele kroppen igennem. 

Hver undervisning afsluttes med en afspænding af kroppen, hvor energierne får lov til at flyde frit. Hver 4 gang indgår en guidet meditation i undervisningen, så sindet kan få ro.

Der er max 12 personer på hvert hold, så der vil være tid til at rette og vejlede den enkelte.

Glæder du dig til at få kroppen igang igen efter en lang sommerferie, til at få “vækket” mavemusklerne 😉 og få styrket og smidiggjort kroppen i roligt tempo med kroppens egen vægt, så kan det være, at et af de ovenstående kurser er noget for dig.

Der er ingen konkurrence i yoga. Du vil skulle fokusere på din egen krop og forkæle den med al den opmærksomhed, som den stressende hverdag ofte snyder den for.

Skynd dig at tilmelde dig hos AOF Region Nordjylland, så du vil kunne få muligheden for at mærke , hvordan kroppen finder velbehag i yogaens verden.

Håber at se dig til en hyggelig og sjov sæson 😊.

På gensyn.

Pernille Knakkergaard/
Eksamineret yogainstruktør fra Dansk Yoga